Her kan du læse vores

Handelsbetingelser

Her finder du vores handelsbetingelser, som beskriver vilkår for køb, levering, betaling og returnering.
Vi anbefaler, at du læser dem grundigt, så du er bekendt med dine rettigheder og betingelserne for handel hos os.

Handelsbetingelser

1. Anvendelse

1.1. Medmindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne, finder disse handelsbetingelser (i det følgende benævnt “Handelsbetingelserne”) anvendelse på alle leverancer af produkter, tjenester/ydelser og inventar (i det følgende benævnt “Produktet”) fra Frisørland Hair and Body Care A/S (i det følgende benævnt “Frisørland HABC”) til dig (i det følgende benævnt “Køber”).

1.2. Disse Handelsbetingelser gælder sammen med ethvert tilbud fra Frisørland HABC og enhver efterfølgende ordre udstedt af Køber. I tilfælde af uoverensstemmelser er det Handelsbetingelserne, der er gældende.

1.3. Alle priser er ekskl. 25% moms. Den angivne pris på bestillingstidspunktet er den gældende pris. Varer faktureres til den aktuelle pris på bestillingstidspunktet, og prisen ændres ikke hverken ved prisfald eller prisstigning. Der tages forbehold for prisfejl mv. som følge af valutaændringer, force majeure, leveringssvigt, afgiftsændringer, udsolgte varer og trykfejl.

1.4. I henhold til gældende lovgivning skal virksomheder indberette og betale emballageafgift for den emballage, varer bringes i omløb i Danmark i. Hos Frisørland HABC fordeles denne omkostning som en samlet emballageafgift på ordrer. Afgiften dækker den emballage, produkter leveres i til os fra producenter, samt håndtering og bortskaffelse heraf.

Emballageafgiften fremgår særskilt af tilbud, ordre og faktura. Frisørland HABC forbeholder sig ret til at regulere satsen i takt med ændringer i de faktiske omkostninger eller gældende lovgivning.

2. Levering

2.1. I det omfang Køber bestiller produkter hos Frisørland HABC, vil Frisørland HABC informere om, hvorvidt Frisørland HABC kan levere de ønskede produkter, herunder hvornår levering kan forventes. Frisørland HABC er aldrig forpligtet til at acceptere en ordre.

2.2. Alle ordrer over kr. 1.000,- ekskl. moms leveres som udgangspunkt fragtfrit ved bestilling af hårprodukter og tilbehør. Fragt på møbler og inventar beregnes på baggrund af flere faktorer, herunder vægt, størrelse og varetype. Fragtbeløbet vil altid blive oplyst til Køber og vil i så fald fremgå på ordrebekræftelsen, ved tjek ud i indkøbskurven på websitet eller blive oplyst af kundeservice ved telefonisk ordreafgivelse.

2.3. Frisørland HABC vil, så vidt muligt, sikre at levering sker på det aftalte tidspunkt. Hvis der ikke er aftalt leveringstid, vil levering ske så hurtigt som muligt under hensyntagen til Købers ønsker.

2.4. Der skal altid være en kontaktperson til stede ved levering på det aftalte tidspunkt. Hvis Frisørland HABC’s leveringsmand kører forgæves eller møder en tom salon, opkræves et gebyr svarende til levering med fragtmand.

2.5. I tilfælde af at leveringen er forsinket, vil Frisørland HABC underrette Køber med angivelse af årsagen til forsinkelsen samt hvornår levering kan forventes. Såfremt Frisørland HABC ikke leverer inden for denne yderligere frist, og forsinkelsen ikke kan tilskrives Frisørland HABC, er Køber ikke berettiget til at opsige leverancen.

2.6. Såfremt leveringsdatoen er mere end 90 dage fra bestillingsdatoen, skal der betales minimum 50% forud ved bestilling/ordreafgivelse.

2.7. Inventar leveres som udgangspunkt af Frisørland HABC’s egen leveringsmand. Frisørland HABC leverer/bærer som udgangspunkt Produktet/inventaret ind i salonen, såfremt forholdene tillader det, herunder niveaufri adgang og passende døråbning. Frisørland HABC er aldrig forpligtet til at bære ind, hvis leveringsmanden vurderer, at adgangsforholdene ikke er tilstrækkelige.

a) Levering foregår på hverdage, typisk i tidsrummet 08:00-16:00, medmindre andet er skriftligt aftalt.

3. Betaling & bestilling

3.1. Betalingsbetingelserne fremgår på hjemmesiden i forbindelse med afslutning af køb eller på faktura. På inventar er det som udgangspunkt altid netto kontant før levering.

3.2. Såfremt Køber ikke betaler rettidigt, er Frisørland HABC berettiget til at beregne morarenter fra den dag, hvor betalingen burde være foretaget.

3.3. Rentesatsen er pt. 0,6% pr. måned.

3.4. I tilfælde af for sen betaling fra Købers side er Frisørland HABC berettiget til, efter eget skøn, at suspendere yderligere leverancer, indtil fuld og effektiv betaling har fundet sted.

3.5. Hvis Køber mere end én gang har undladt at betale udestående fakturaer rettidigt, er Frisørland HABC berettiget til at kræve forudbetaling for alle fremtidige leverancer.

3.6. Frisørland HABC tilbyder også leasing på inventar i samarbejde med Pacta Leasing A/S. Alle leasingsager udregnes individuelt og forudsætter positiv kreditvurdering ved Pacta Leasing A/S. Minimums lånebeløb er 10.000,- ekskl. moms og levering.

3.7. Ved specialbestillinger på inventar, herunder ændring af farver, mål, specifikationer på møblet eller ændringer/tilføjelser, som går ud over Frisørland HABC’s normale sortiment, skal der betales 50% forud ved bestilling, medmindre andet er aftalt med Sælger.

4. Ejendomsforbehold

4.1. Alle produkter, tilbehør, inventar mv. forbliver Frisørland HABC’s ejendom, indtil fuld og endelig betaling har fundet sted. Dette ejendomsforbehold berører ikke risikoovergangen. Såfremt der er indgået leasingaftale, overgår ejendomsforbeholdet til leasingfirmaet Pacta Leasing A/S.

5. Videresalg

5.1. Samtlige produkter købt af Frisørland HABC må ikke uden forudgående skriftligt samtykke fra Frisørland HABC, i hvert enkelt tilfælde, videresælges til grossister eller andre, der køber produkterne med videresalg for øje. Produkterne må således alene videresælges til slutbrugere heraf. Dette er dog ikke gældende for inventar og tilbehør.

5.2. Ved videresalg af produkterne over internettet forpligter Køber sig til at overholde Frisørland HABC’s til enhver tid gældende retningslinjer herfor. Således er Køber alene berettiget til at videresælge produkterne over internettet, såfremt:

a) et sådant salg er accessorisk i forhold til Købers salg af produkter i en fysisk butik og således maksimalt udgør en mindre del af Købers samlede omsætning, og

b) Køber på den hjemmeside, hvorfra produkterne videresælges, klart angiver hvor Købers fysiske butik forefindes, herunder at salget fra hjemmesiden er accessorisk i forhold til salget fra den fysiske butik.

6. Køber

6.1. Frisørland HABC handler kun produkter med professionelle frisører, frisørsaloner og internetbutikker med fysiske butikker. Enhver har mulighed for at købe inventar hos Frisørland HABC. Dog er Frisørland HABC aldrig forpligtet til at acceptere en ordre.

6.2. Hvis Køber af produkter ikke har tilstrækkelig uddannelse i frisørfaget, anses Køber for at have misligholdt Aftalen, jf. punkt 10.2.

7. Mangler & reklamation

7.1. Frisørland HABC indestår for, at de leverede Produkter lever op til de respektive specifikationer.

7.2. Køber skal give meddelelse til Frisørland HABC, såfremt Køber identificerer en fejl eller mangel ved Produkterne. Sådan meddelelse skal ske straks og ikke senere end 7 dage efter leveringsdatoen.

a) Ved inventar skal eventuelle synlige skader og/eller mangler reklameres til Frisørland HABC inden for 24 timer fra modtagelsen.

7.3. Frisørland HABC kan efter eget skøn vælge enten at levere et erstatningsprodukt eller kreditere Køber for det betalte beløb i tilfælde af, at der konstateres en fejl eller mangel. Samtlige defekte produkter skal returneres til Frisørland HABC.

7.4. Køber kan alene påberåbe sig fejl og mangler, såfremt orientering herom er fremsendt til Frisørland HABC senest 12 måneder efter levering af de Produkter/tilbehør/inventar, den pågældende fejl eller mangel vedrører.

7.5. Frisørland HABC er ikke ansvarlig for eventuelle skader, der opstår som følge af forkert brug af Produkterne/tilbehøret/inventaret.

7.6. Der gives 1 års garanti på Produkter/tilbehør/inventar. Garantien gælder fra fakturadato og dækker ikke udefrakommende skader, manglende vedligeholdelse/forkert håndtering, betræk på møbler og almindeligt slid. Der ydes ikke garanti på brugt-, demo- og restvarer.

a) Visse Produkter/inventar eller dele af inventar kan være dækket af en udvidet garanti. Dette vil altid fremgå på produktsiden eller blive oplyst direkte af sælgeren.

b) Udskiftede reservedele eller komponenter, som er leveret eller installeret i forbindelse med reparation, udskiftning eller servicearbejde, er omfattet af en garanti på 3 måneder fra leverings- eller monteringsdatoen.

Garantien dækker alene den pågældende reservedel og omfatter ikke øvrige dele af produktet eller eventuelle følgevirkninger.

8. Produktansvar

8.1. Frisørland HABC’s ansvar for død, personskade eller for skade på fast ejendom eller løsøre forårsaget af defekter ved Produkterne er begrænset til det ansvar, der er fastsat i medfør af de ufravigelige regler i den europæiske produktansvarslovgivning.

8.2. Frisørland HABC er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre forvoldt af Produkterne, efter de er blevet leveret, og mens de er i Købers besiddelse.

8.3. Hvis et krav i forbindelse med en sådan skade og/eller personskade, som beskrevet i de foregående bestemmelser, indgives af en tredjepart mod en af parterne, skal denne part straks underrette den anden part herom skriftligt.

9. Fortrolighed & immaterielle rettigheder

9.1. Hver af parterne skal behandle alle oplysninger modtaget fra den anden part som fortrolige og må således ikke videregive sådanne informationer til tredjemand.

9.2. Disse Handelsbetingelser udgør ikke, medmindre andet udtrykkeligt er angivet, en licens til nogen af parterne i henhold til patenter, varemærker eller ophavsrettigheder, der tilhører den anden part.

10. Ansvarsbegrænsninger

10.1. Frisørland HABC vil til enhver tid, i det omfang det er rimeligt kommercielt muligt, bistå Køber i alle spørgsmål vedrørende Produkterne/tilbehøret/inventaret, men uanset grunden hertil kan Frisørland HABC’s ansvar aldrig overstige fakturaværdien for de pågældende Produkter/tilbehør/inventar, der var årsag til det pågældende ansvar.

10.2. Ingen part er ansvarlig over for den anden part for noget indirekte tab, herunder tab af goodwill, tab af profit samt ethvert andet indirekte tab. Undtaget herfra er overtrædelse af punkt 5.

11. Lovvalg & værneting

11.1. Enhver tvist mellem parterne er underlagt dansk ret, dog undtaget dansk rets værnetingsregler.

11.2. Parterne er enige om, at en tvist mellem parterne skal behandles af retten ved Frisørland HABC’s hjemsted.

12. Returnering & fortrydelsesret

12.1. Returnering af varer skal altid aftales forud skriftligt via e-mail support@frisorland.dk eller ved kontakt på Frisørland HABC’s hovednummer på +45 87 27 10 60.

a) Vi bytter hårprodukter med et smil, så længe varen er under ét år fra købsdato og fortsat er kurant. Produkter med brudt forsegling, beskadiget emballage eller tegn på brug modtages ikke og krediteres ikke.

Hårprodukterne skal indleveres på vores adresse i Pårup, Engesvang.

Alternativt kan hårprodukterne medtages af distriktets sælger, men kun efter klar aftale med den pågældende sælger.

Såfremt returnering sker via pakkepost, gælder betingelserne i punkt 12.1 c).

b) Beskadigede eller brugte varer, varer med udgået design eller varer over udløbsdato kan ikke returneres. Når en vare er returneret til Frisørland HABC, tilbagesendes den ikke til salonen.

c) Returnering via fragtmand eller pakkepost skal altid være aftalt forud, jf. punkt 12.1.

Returnering sker for kundens regning og risiko. Kunden afholder alle omkostninger forbundet med returforsendelsen. Originale leveringsomkostninger fra den oprindelige faktura refunderes ikke.

Ordre- eller fakturanummer skal tydeligt fremgå af forsendelsen. Manglende reference kan medføre forlænget behandlingstid.

Varen skal emballeres forsvarligt. Eventuelle transportskader som følge af mangelfuld emballering er kundens ansvar.

Returadresse:
Frisørland Hair and Body Care A/S
Juuls Vej 7, Pårup
7442 Engesvang

Beløbet krediteres hurtigst muligt og senest 14 dage efter, at varen er modtaget og godkendt på vores lager.

12.2. Inventar

Frisørland HABC handler udelukkende med erhvervskunder. Alle køb af inventar betragtes som B2B-handler og er derfor ikke omfattet af den lovpligtige fortrydelsesret for forbrugere.

Som en ekstra service tilbyder Frisørland HABC dog 14 dages returret på inventar, jf. nedenstående betingelser.

a) Besigtigelse i showroom

Da størstedelen af vores inventar bestilles og produceres specifikt til den enkelte kunde, anbefaler vi – hvor muligt – at booke en tid i et af vores showrooms for at se og afprøve møblerne inden bestilling.

Besigtigelse kan ske i vores showrooms i enten Pårup (Jylland) eller Herlev (Sjælland). Se yderligere information her.

Produktbilleder på hjemmesiden er vejledende. Farver, materialer og overflader kan fremstå anderledes på skærm end i virkeligheden, da skærmindstillinger og lysforhold kan påvirke farvegengivelsen. Enkelte billeder kan desuden være visualiseringer eller computergenererede miljøbilleder leveret af producenten og kan derfor afvige fra det leverede produkt.

Da vores inventar i mange tilfælde produceres på bestilling, og flere elementer fremstilles og monteres manuelt, kan mindre variationer i syning, farve, struktur og finish forekomme og anses ikke som fejl eller mangler.

b) Returret

Køber har 14 dages returret på inventar, medmindre andet er skriftligt aftalt, eller varen er omfattet af undtagelserne nævnt herunder.

Fristen regnes fra den dag, varen er leveret. Returnering kan kun ske efter forudgående skriftlig godkendelse fra Frisørland HABC.

c) Anmodning om returnering

Anmodning om retur skal sendes til support@frisorland.dk og indeholde følgende oplysninger:

  • Emnefeltet skal indeholde: “Retur – [ordrenummer] – [salonnavn]”
  • Ordre-/fakturanummer
  • Salonnavn og kontaktperson
  • Telefonnummer og e-mailadresse
  • Varenavn(e) og antal
  • Årsag til returnering
  • Billede af varen, hvis der er fejl eller skade

Manglende eller ufuldstændige oplysninger kan medføre, at returforespørgslen ikke behandles.

d) Stand og emballering

Returnerede varer skal være ubrugte, ubeskadigede og i original stand.

Varer, der er taget i brug, har mærker, ridser eller manglende emballage, kan afvises eller kun delvist krediteres.

Varen skal altid returneres forsvarligt emballeret, også selvom den blev leveret uden original emballage.

Eventuelle skader under returtransporten som følge af mangelfuld emballering er Købers ansvar.

e) Omkostninger og tilbagebetaling

Køber afholder selv alle transport- og emballeringsomkostninger ved returnering.

Ved godkendt retur refunderes kun varens pris ekskl. fragt og eventuel værdiforringelse, jf. punkt f).

Fragt, leveringsgebyrer, monteringsomkostninger og øvrige ydelser refunderes ikke.

f) Varer uden returret

Følgende inventarvarer er udelukket fra returretten:

  • Varer fremstillet, polstret eller tilpasset efter kundens ønsker, f.eks. specialbetræk, specialfod, alternativ farve, el-konfiguration mv.
  • Varer bestilt hjem fra fjernlager eller producent med specialtilpasninger
  • Varepartier solgt som “brugt”, “demo” eller “restparti”

Bemærk: Standardvarer fra fjernlager med sort standardbetræk og uden specialtilpasninger er omfattet af den 14 dages returret.

g) Vurdering af varens stand

Ved modtagelse af returvarer foretager Frisørland HABC en vurdering af varens stand.

Hvis varen vurderes at være i væsentligt forringet stand, forbeholder Frisørland HABC sig retten til at afvise returneringen eller fratrække et passende beløb for værdiforringelsen.

Køber bærer risikoen for varen under returforsendelsen og er ansvarlig for, at varen ankommer i samme stand som ved levering.

Eventuelle skader opstået under returtransporten anses som Købers ansvar, medmindre Køber kan dokumentere, at skaden ikke er opstået under transporten.

h) Returadresse

Frisørland Hair and Body Care A/S
Juuls Vej 7, Pårup
7442 Engesvang

CVR: 25921240

Skriv ordre-/fakturanummer tydeligt uden på pakken.

i) Øvrige forhold

Returneringer uden forudgående skriftlig godkendelse afvises.

Frisørland HABC forbeholder sig ret til løbende at ændre disse betingelser uden forudgående varsel.

Kontakt

Ved yderligere spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os via e-mail på info@frisorland.dk eller ringe til os på +45 87 27 10 60.


Vores kundeservice er tilgængelig på følgende tidspunkter:

Mandag: 09:00-15:30

Tirsdag - torsdag: 08:30-15:30

Fredag: 09:00-14:00

Weekend: Lukket